0 vare(r)

Betal med dankort

Historie

 

DER VAR ENGANG...

Sorring Maskinhandel A/S


Avant_historie

Historien om Avant Danmark startede på Bauma-messen i 1992, hvor Jørgen og Gert var på udkig efter endnu en maskine, som Sorring Maskinhandel A/S og Hørve Maskinhandel A/S kunne blive importør af, sammen med Fuchs maskinerne. Her faldt de over de finske knækstyrede Avant minilæssere fra Avant Tecno, som de fik importrettighederne til. I dag sælger vi dog kun de grønne, finske minilæssere og har givet afkald på Fuchs maskinerne.

Først var det landbruget og særligt kvægavlere, som fik glæde af de grønne minilæssere, hvorefter pelsavlere også blev en stor kundegruppe - og nu arbejder Avant minilæsseren også hos hestestutterier, anlægsgartnere, entreprenørere og boligforeninger m.fl. rundt om i det danske land.

 


 

Ombygning af showroom

Et nyt kapitel for Avant i Danmark

Efter en årrække med salg fra Sorring Maskinhandel A/S og Hørve Maskinhandel A/S, ønskede vi at samle minilæsserne under ét fælles navn, der simpelthen blev til Avant Danmark. Samtidig besluttede vi os i Jylland for at finde nye lokaler, hvor de mange flotte maskiner og redskaber kunne vises ordentligt frem og gerne med en god beliggenhed, som kunne give Avant minilæsserne endnu større synlighed i det midtjyske. Lokalerne fandt vi på Århusvej 12 i Låsby og efter en større ombygning, kunne vi endelig åbne dørerne til det nye showroom den 7. September 2013.

Showroom_åbning

Sammen med åbningen af vores nye showroom, ønskede vi også at give vores kunder en endnu bedre brugeroplevelse online. Derfor har vi tilført vores hjemmeside en webshop, så kunderne har mulighed for at handle og bestille reservedele, når de har tid og lyst. Det giver kunden mulighed for at bestille Avant produkter i ro og mag - uanset om det er et overfaldsgreb eller oliefiltre. Der er ingen stress over, at butikken har lukket, hvilket kan være rart efter en lang arbejdsdag.

Du kan gå direkte til webshoppen her, opret en bruger og så er du klar til at bestille effektive og robuste redskaber, samt filtre eller maling til din Avant. Udover vores showroom i Låsby har vi stadig administration og værksted/lager i Sorring (Jylland) samt salg, fremvisning, administration og værksted/lager i Hørve (Sjælland).

 


 

Agromek_messe

Gode snakke med kunderne gør forskellen

Avant Danmark deltager ofte på messer, da det er en fantastisk mulighed for at møde både eksisterende og nye kunder, samt få gode snakke omkring minilæsserne i forhold til de forskellige kunders behov og ønsker - og det er de samtaler om kundernes hverdag, der bl.a. hjælper os til at blive endnu bedre vejledere i forhold til køb og brug af minilæssere.

Derfor er vi også at finde på facebook, hvor vi bestræber os på at give jer en masse spændende opslag om Avant minilæssere, flotte billeder, videoer og måske en konkurrence i ny og næ. Samtidig vil vi gøre vores bedste for at besvare eventuelle spørgsmål, som I måtte have omkring vores grønne minilæssere.

Du kan også altid se vores Youtube-kanals mange videoer igennem, som viser størstedelen af vores redskaber i brug. Og vil du gerne holdes opdateret på nyheder fra Avant Danmark, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev ved skrive din e-mailadresse i den lille boks nederst på siden med navnet Nyhedsbrev.